Støt DOF's Klima- og Biodiversitetsfond

Hvis du ønsker at nedsætte dit CO2-aftryk, kan du bidrage til genrejsning af skov i nogle af verdens vigtigste naturområder, hvor der samtidig sker et stort CO2-optag.

DOF’s klima- og biodiversitetsfond støtter projekter, hvor CO2-optaget sker ved genopvækst af tropeskov i nogle af de områder i verden, hvor der er allermest truet biodiversitet, og hvor der er allerflest fuglearter, der ikke findes andre steder på Jorden. Det er også her, man får allermest CO2-optag pr. investeret krone.

Hvis du ønsker at leve CO2-neutralt kan du bidrage på baggrund af dit forbrug. Se de vejledende gennemsnitspriser nedenfor.

DOF’s Klima- og Biodiversitetsfond
Fondens overordnede formål er at beskytte og genoprette værdifulde naturområder i verdens biodiversitets-hotspots, samtidig med at der er fokus på et højt CO2-optag ved genvækst af degraderet skov. De indsamlede midler doneres til organisationer, hvor pengene går direkte til opkøb af land omkring biodiversitets-hotspots primært i Andesbjergene. Målet er CO2-kompensation samt at sikre, at biodiversiteten ikke lider under menneskelige aktiviteter, og at de økosystemtjenester, vi nyder godt af i dag, bevares. De grønne organisation vi støtter opkøb gennem, er nøje udvalgt i en screeningproces, ofte i samarbejde med Birdlife International, og der bliver løbende fulgt op på købene via afrapportering fra de lokale, fotos eller ved besøg.

Opkøb af mere end 1000 ha degraderet bjergskov
DOF’s Klima- og Biodiversitetsfond har gennem årene støttet projekter, hvor CO2-optaget sker ved genopvækst af tropeskov i nogle af de områder, hvor der er allerflest truede og endemiske fuglearter. Vi har Indtil nu sammenlagt støttet opkøb af mere end 1000 ha degraderet bjergskov i Ecuador og Den Dominikanske Republik. Sammenlignet med priser for den billigste danske landbrugsjord har vi fået i størrelsesordenen 20 gange så meget for pengene og dermed et højt CO2-optag pr. investeret krone. Optaget er i størrelsesordenen fem ton pr. ha pr. år, hvilket betyder, at vi har kompenseret vores CO2-udslip på mellem 6 og 16 år. Skovens CO2-optag i efterfølgende mange år er ren ’bonus’. Dette overgår klart, hvad der kan opnås ved opkøb i Europa, hvilket betyder at det er en aktiv beslutning, at DOFs klima- og biodiversitetsfond ikke støtter opkøb i Danmark og Europa. Indbetalingerne går direkte til opkøb af degraderet skov i biodiversitets-hotspots, idet maksimalt 15 % af donationen går til andre omkostninger i forbindelse med selve jordkøbet i modtagerlandet. Derudover betales Fuglenes Hus på timebasis for administration af fondens donationer og regnskab.

Vi vil derfor opfordre til, at man bidrager til DOF’s Klima- og Biodiversitetsfond og dermed støtter den globale bevarelse af biodiversitet og kompenserer for sit CO2-udslip ikke alene i form af flyrejser, men også i form af bilkørsel, tøj køb, boligopvarmning og elforbrug.

Beregn og kompenser for dit CO2-udslip

Kompenser for dit årlige CO2-udslip med følgende takster:

  • For strøm er det 25 kr. pr. 1000 kW/t.
  • For bilkørsel i en middelklassebil er det 300 kr. pr. 10.000 km.
  • For boligopvarmning er det 600 kr. pr. 100 m2 opvarmet areal pr. år.
  • Forbrug af oksekød 230 kr pr. år
  • Forbrug af tøj og tekstiler 65 kr pr. år
  • Flyrejser til Nord og Mellem Europa 100 kr.
  • Flyrejser til Grønland, Middelhavslandene og Mellemøsten 200 kr.
  • Flyrejser til Antarktis, Australien og New Zealand 950 kr.
  • Flyrejser til resten af verden bortset fra de ovenfor nævnte lande er 500 kr.

Dette er vejledende gennemsnitspriser, som tager udgangspunkt i en pris på 170 kr. pr. ton CO2 og CONCITOs rapport over Danmarks globale forbrugsudledninger (2023). Hvis du ønsker hjælp med udregning af dit personlige bidrag, er du velkommen til at kontakte Stefan Stürup på mail: ssturup@gmail.com.

Du kan også vælge at kompensere for dit totale CO2-aftryk i form af et Klima- og Biodiversitetsbevis, som dækker en gennemsnitsdanskers indenlandske CO2-udslip på ca. 10 ton pr. år. Beviset er et motiv fra Andesbjergene i Ecuador i A4-format, malet af professor Jon Fjeldså, som er formand for DOFs internationale udvalg. 


Læs mere om DOF’s Klima og Biodiversitetsfond i følgende artikler:

Fuglevenner donerer over 670.000 kroner til fuglebeskyttelse i Sydamerika

Gymnasieelever donerer knap 100.000 kroner til kampen for klima og biodiversitet

Rekorddonation til klimafond sikrer opkøb af vigtig tropisk skov

Loading...
Vælg beløb:

Enkeltbidrag
Din støtte til UgleTV, ØrneTV, Netfugl og Havfugle trækkes altid som en enkelt betaling.

Naturbeskytter
Som Naturbeskytter støtter du fuglene og naturen månedligt.
Hvis du allerede er medlem af DOF, kan du også vælge at give et naturbeskyttelsesbidrag som et enkeltbidrag.

Virksomhedssponsor
Som virksomhedssponsor støtter du fuglene og naturen med et enkeltbeløb.
Dansk Ornitologisk Forenings navn og logo må kun benyttes efter aftale.
DOF forbeholder sig retten til at sige nej tak til en donation.

Faste donationer
Hvis du har valgt at støtte Dansk Ornitologisk Forening igennem en fast støtteaftale, gives der lov til at Dansk Ornitologisk Forening må trække det valgte beløb en gang hver måned d. 1.

Priser
Ud over donationen er der ikke nogen udgifter forbundet med indgåelse af en fast donation.

Kvittering
Støttegiver modtager en kvittering for donationen.

Køb og ansvar
Hvis donationen er knyttet til et specifikt projekt, vil hver efterfølgende donation gå til samme projekt. Hvis støttegiver har oplyst sit CPR-nr. til Dansk Ornitologisk Forening med henblik på skattefradrag efter gældende regler, vil Dansk Ornitologisk Forening sørge for indberetning til SKAT af det samlede donerede beløb. Derudover er der ingen modydelse fra Dansk Ornitologisk Forening til støttegiver, ligesom at støttegiver ingen forpligtelser har på baggrund af donationen. Medlemskontingenter berettiger ikke til skattefradrag.

Registrering af oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening registrerer indtastede oplysninger i forbindelse med donationen. Dansk Ornitologisk Forening gemmer oplysningerne i fem år ifb. med regnskabet.

Kontakt
Ved oprettelse af støtte gives Dansk Ornitologisk Forening lov til at kontakte støttegiver på e-mail og telefon i forbindelse med med foreningens arbejde.

Hvis du er medlem bliver du også automatisk tilmeldt foreningens nyhedsbrev med nyheder om fugle og naturpolitik, aktiviteter, kampagner og lign. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet i den enkelte email eller på Min Side.

Fortrydelsesret
Der er gives ingen fortrydelsesret på din donation.

Reklamationsbehandling
Klager over fejl/problemer ved donationen kan gives til følgende adresse, e-mail eller telefonnummer:

Dansk Ornitologisk Forening
VESTERBROGADE 140
1620 KØBENHAVN V

Tlf: +45 3328 3800
Mail: dof@dof.dk
URL: https://www.dof.dk/
CVR-nr: 54752415

Du kan også støtte Klima- og Biodiversitetsfonden via en direkte donation til konto.nr: 8401-1045279 (Merkur). I så fald bedes du oplyse dit navn og cpr-nummer i overførslens emnefelt, hvis du ønsker at indhente fradrag for dit bidrag.

Kontakt
Stefan Stürup
Næstformand og tovholder for DOF BirdLife’s Klima- og Biodiversitetsfond
Mail: ssturup@gmail.com
Tlf: +45 30 82 81 92