DOF UNG
Med DOF UNG har du mulighed for at møde andre unge, som også interesserer sig for fugle og natur og blive en del af et stort fuglefællesskab. Sammen tager vi på fugleture- og lejre, hvor vi deler de fede oplevelser, bruger masser af tid i naturen og lærer af hinanden.
Som medlem af DOF UNG er du med til at beskytte fuglene og støtte bevarelsen af vigtige naturområder i hele verden.

Udover at få adgang til DOF UNG’s eksklusive fugleture, rejser og lejre, vil du som medlem få:
🎁 Velkomstpakke med inspiration og viden om fuglene
📙 Magasinet Fugle & Natur fire gange årligt
🔭 Op til 20% rabat i Naturbutikken
🦅 Adgang til alle DOF’s medlemsarrangementer- og ture
Når du har meldt dig ind i DOF UNG modtager du vores velkomstpakke indenfor 14 dage. Den indeholder det nyeste magasin af Fugle & Natur og brochurer med inspiration til at opleve og lære mere om fuglene.

Lejre
DOF UNG arrangerer hvert år lejre, der byder på fantastiske fugle- og naturoplevelser. Lejrene varer normalt mellem fire-otte dage, og da DOF UNG har vokseværk, kan vores lejre nu kan huse 30-45 deltagere. Udover at kigge på både almindelige og sjældne fugle, kigger vi også på planter, insekter, svampe og sten og forsøger i det hele taget at blive klogere på naturen sammen. På vores lejre har vi et stort fokus på at skabe et åbent fællesskab, hvor vi kan dele den fælles interesse og støtte hinanden.
DOF UNG afholder typisk to store lejre om året:
Forårslejr i Skagen, som afholdes i påskeferien eller Kristi himmelfartsferien. Skagen er en af Europas bedste trækfuglelokaliter, som særligt om foråret byder på store mængder af trækfugle på vej mod nord.
Efterårslejr i Blåvand, som afholdes i efterårsferien i uge 42. Her deltager vi på DOF’s felttræf sammen med fuglekiggere fra hele landet.
De seneste år har vi også haft mulighed for at afholde sommer- og vinterlejre. Vores sommerlejre kan både være i Danmark eller i udlandet. For at deltage i vores udlandsture kræver det, at man er over 16 år.
Endagsture og andre arrangementer
En gang i mellem afholder vi også endagsture for DOF UNG’s medlemmer rundt om i landet. Turene offentliggøres på vores Facebookside og Instagram. Vi tilbyder også andre fuglerelaterede arrangementer og foredrag som fx vores årlige JuleFugleKlip i Fuglenes Hus i København samt fremvisning af samlinger på Zoologisk Museum.
Priser
Ud over kontingentet er der ikke udgifter forbundet med indgåelse af et medlemskab eller en gaveaftale.
Kvittering
Du modtager en kvittering for oprettelsen af dit køb.
Registrering af oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening registrerer indtastede oplysninger i forbindelse med medlemskabet. Dansk Ornitologisk Forening gemmer oplysningerne i fem år ifb. med regnskabet.
Kontakt
Ved oprettelse af medlemskab gives Dansk Ornitologisk Forening lov til at kontakte gavegiver på e-mail og telefon ifbm. med foreningens arbejde.
Når du bliver medlem bliver du automatisk tilmeldt foreningens nyhedsbrev med nyheder om fugle og naturpolitik, aktiviteter, kampagner og lign. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet i den enkelte email eller på Min Side.
Fortrydelsesret og ophør
Der er ingen fortrydelsesret på dit køb af medlemskab og DOF tilbagebetaler ikke kontingent ved ophør.
Reklamationsbehandling
Klager over fejl/problemer ved medlemskabet kan gives til følgende adresse, e-mail eller telefonnummer:
Dansk Ornitologisk Forening
VESTERBROGADE 140
1620 KØBENHAVN V
Tlf. +45 3328 3800
Mail: dof@dof.dk
Url: https://www.dof.dk/
CVR-nr: 54752415