Medlemsfordele

DU HJÆLPER FUGLENE

Medlemmerne er hjørnestenen i vores arbejde. Din støtte er med til at gøre vores arbejde for fuglene og naturen muligt. Sammen sørger vi for, at give alle muligheden for at opleve et rigt og varieret fugleliv.

RABAT I NATURBUTIKKEN 

Som medlem får du op til 20 % rabat på udvalgte varegrupper. Du kan se medlemsprisen på de relevante varer på Naturbutikkens hjemmeside

GRATIS FUGLETURE

Det er gratis for medlemmer at deltage i de mange fugleture – og billigt at deltage på rejser. Alle DOF’s ture og rejser bliver ledet af dygtige ornitologer med et stort kendskab til det aktuelle områdes fugleliv. Et opdateret program for hele landet bliver bragt i hvert nummer af vores medlemsblad Fugle og Natur og de kan også ses her på hjemmesiden. 

DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT (DOFT)

Fire gange om året modtager du det videnskabelige tidsskrift, DOFT, der offentliggør resultaterne af originale fugleundersøgelser – især fra Danmark, Grønland og Færøerne – samt oversigtsartikler.

MAGASINET, FUGLE & NATUR

Alle vores medlemmer får bladet Fugle & Natur fire gange om året. Bladet indeholder flotte billeder, spændende artikler og informationer om ture og arrangementer. 

ÅRSBOGEN, FUGLEÅRET

Fugleåret præsenterer hvert år den store viden om fuglenes forekomst i Danmark i året der gik.. Bogen indeholder også årsrapporter fra DOF’s faglige grupper og projekter.

SPECIELT TIL HUSSTANDSMEDLEMMER

Med et husstandsmedlemskab får alle på adressen adgang til alle vores medlemsfordele.