Bliv naturbeskytter
Vores natur og fugleliv er under pres. Bestandene af mange fuglearter er gået voldsomt tilbage, og nogle risikerer endda helt at forsvinde.
Især naturen i det åbne land bliver mere og mere forarmet. Forekomsterne af sanglærker, stære, viber og agerhøns er kun brøkdele af, hvad der var for ikke så længe siden. Dermed forsvinder noget af det, der forbinder os, beskytter os, glæder os og forpligter os.
Som Naturbeskytter er du en aktiv del af at beskytte levesteder, overvåge fuglelivet og sikre en rigere natur for fremtidige generationer. Din faste støtte gør det muligt at handle effektivt, så mange flere fuglearter takket være bl.a. DOFs arbejde kan blive en del af succesen for arter som havørn, kongeørn, rød glente, fiskeørn og trane.

Her er en række konkrete eksempler på, hvad dit naturbeskyttelsesbidrag støtter:
Beskyttelse af de imponerende ørne
Sammen kan vi sikre kongeørnens, havørnens og fiskeørnens fremtid i Danmark. Med redekamera, overvågning og kamp mod nedskydning og forgiftning giver vi ørnene bedre livsvilkår.
Data er fundamentet for fuglebeskyttelsen
Du sikrer, at fuglebeskyttelsen sker på et solidt og dokumenteret grundlag. Vores fugledatabase med over 2 mio. nye indtastede data hvert år, sikrer, at vi har styr på fuglene og kan fremlægge overbevisende dokumentation om, hvordan de enkelte fuglearter har det. Tallene bruges både af myndighederne og EU. Denne viden er altafgørende i natur- og fuglebeskyttelsesarbejdet.
Internationale fuglereservater
En del af din støtte gør det muligt, at vores klima- og biodiversitetsfond kan opkøbe områder med mange truede og endemiske fuglearter. Indtil nu har vi støttet opkøb af bjergskov i Ecuador og Den Dominikanske Republik, hvor man beskytter flest fugle og optager mest CO2 pr. støttekrone.
Fugleovervågning
Din støtte sikrer, at vores mange fugletællere hver dag kan indsamle værdifuld viden i DOFbasen om fuglearternes bestandsudvikling i hele landet. Takket være dette enorme arbejde kan vi bl.a. påvise, at næsten 3 millioner fugle er forsvundet fra det åbne land, bl.a. de nævnte sanglærker, stære, viber og agerhøns. Arter, som du kender, men som vil blive fremmede for dine børnebørn.
Nye og unge fuglebeskyttere
Som Naturbeskytter er du med til at klæde nye og yngre kræfter på ved at uddanne og skabe netværk, der arbejder med fugle- og naturbeskyttelse lokalt. Der er brug for både spæde skud, livskraftige græsrødder og professionelle biologer og faglige eksperter for at sikre den bedste fuglebeskyttelse.
BirdLife International
DOF er den danske partner i verdens største fuglepartnerskab BirdLife International, som har 123 nationale partnere med over 2 millioner medlemmer og fuglebeskyttere. Her har vi bl.a. særligt fokus på, hvordan vi i fællesskab påvirker EUs landbrugspolitik, så fuglearter i landbrugslandet får bedre vilkår. Vi skal øge vores internationale samarbejde i en foranderlig verden.
Formidling
Som Naturbeskytter støtter du vores vigtige oplysningsarbejde. Du får endnu flere til at holde af fuglene – for kun det vi holder af, beskytter vi. Gennem formidling om fuglene og deres levesteder skaber vi engagement og forståelse, så vi er flest mulige til at stå sammen for fuglene.
Enkeltbidrag
Din støtte til ØrneTV, Ørnens Dag, Netfugl og Havfugle trækkes altid som en enkelt betaling.
Naturbeskytter
Som Naturbeskytter støtter du fuglene og naturen månedligt.
Hvis du allerede er medlem af DOF, kan du også vælge at give et naturbeskyttelsesbidrag som et enkeltbidrag.
Virksomhedssponsor
Som virksomhedssponsor støtter du fuglene og naturen med et enkeltbeløb.
Dansk Ornitologisk Forenings navn og logo må kun benyttes efter aftale.
DOF forbeholder sig retten til at sige nej tak til en donation.
Faste donationer
Hvis du har valgt at støtte Dansk Ornitologisk Forening igennem en fast støtteaftale, gives der lov til at Dansk Ornitologisk Forening må trække det valgte beløb en gang hver måned d. 1.
Priser
Ud over donationen er der ikke nogen udgifter forbundet med indgåelse af en fast donation.
Kvittering
Støttegiver modtager en kvittering for donationen.
Køb og ansvar
Hvis donationen er knyttet til et specifikt projekt, vil hver efterfølgende donation gå til samme projekt. Hvis støttegiver har oplyst sit CPR-nr. til Dansk Ornitologisk Forening med henblik på skattefradrag efter gældende regler, vil Dansk Ornitologisk Forening sørge for indberetning til SKAT af det samlede donerede beløb. Derudover er der ingen modydelse fra Dansk Ornitologisk Forening til støttegiver, ligesom at støttegiver ingen forpligtelser har på baggrund af donationen. Medlemskontingenter berettiger ikke til skattefradrag.
Registrering af oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening registrerer indtastede oplysninger i forbindelse med donationen. Dansk Ornitologisk Forening gemmer oplysningerne i fem år ifb. med regnskabet.
Kontakt
Ved oprettelse af støtte gives Dansk Ornitologisk Forening lov til at kontakte støttegiver på e-mail og telefon i forbindelse med med foreningens arbejde.
Hvis du er medlem bliver du også automatisk tilmeldt foreningens nyhedsbrev med nyheder om fugle og naturpolitik, aktiviteter, kampagner og lign. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet i den enkelte email eller på Min Side.
Fortrydelsesret
Der er gives ingen fortrydelsesret på din donation.
Reklamationsbehandling
Klager over fejl/problemer ved donationen kan gives til følgende adresse, e-mail eller telefonnummer:
Dansk Ornitologisk Forening
VESTERBROGADE 140
1620 KØBENHAVN V
Tlf: +45 3328 3800
Mail: dof@dof.dk
URL: https://www.dof.dk/
CVR-nr: 54752415
Naturbeskyttelsesbidraget er en fast månedlig støtte. Hvis du er medlem og du er logget ind via Min side, kan du også vælge at dit naturbeskyttelsesbidrag skal være en engangsbetaling. Abonnementet som naturbeskytter kan til hver en tid opsiges.
Dit naturbeskyttelsesbidrag er fradragsberettiget. Indtast dit CPR ovenfor, så indberetter vi automatiske din støtte til SKAT.
Du kan få skattefradrag for op til 19.000 kr. i 2025.
Enkeltdonationer via MobilePay
Alle beløb har betydning for fuglene og deres levesteder. Derfor kan du også vælge at støtte DOF’s arbejde for fuglene og naturen via MobilePay ved at sende et valgfrit beløb til os på: 673526 med teksten ‘naturbeskytter’.
Ønsker du fradrag for dit bidrag er det vigtigt, at du indtaster dit CPR i overførslens beskedboks og kontakter os på: dof@dof.dk eller tlf: 33 28 38 00, så vi kan indberette fradraget.

DOF BirdLife er en del af verdens største naturpartnerskab med BirdLife International, som udgør 123 nationale partnere med over 13 millioner medlemmer og naturbeskyttere tilsammen. En del af dit naturbeskyttelsesbidrag går således også til vigtige naturbeskyttelsesprojekter for truede og sårbare fugle i andre dele af verden. Udforsk det samlede partnerskab her.